Homovielser bør vurderes af Højesteret
Når man studerer Ritualbogen med baggrund i den kongelige autorisation af den 12. juni 1992, er der et afsnit i bogens forord, der springer i øjnene. - “Det bemærkes, at efter nyere dansk liturgisk tradition forbliver tidligere autoriserede ritualer og alterbøger gyldige, også efter autorisation af nye ritualer og ny alterbog.” – Dette skrev alle daværende biskopperne under på i 1992. Dette betyder i praksis, at den enkelte præst har frihed til selv at vælge, hvilket af de eksisterende ritualer der bliver bragt i anvendelse i forbindelse med bl.a. vielser i folkekirken. Den såkaldte ”nyere” praksis inkluderer ritualer helt tilbage fra 1895.
Denne frihed for præsterne bliver helt central, hvis det lykkedes landets radikale kirkeminister at erstatte rummelighed med grænseløshed i den danske folkekirke og indføre et nyt ritual for homoseksuelle. Friheden til at sige fra når statsmagten forgriber sig mod folkekirkens indre anliggender, er et brud mod et århundredes praksis. Jeg håber, at biskopperne fortsat vil støtte og respektere denne frihed.
Rækkevidden af kirkeministerens overgreb mod folkekirken er svært at gennemskue, og lige så er konsekvenserne for forholdet mellem kirke og stat. Da folketinget aldrig har levet op til grundlovens sætning om at folkekirkens ordning ordnes ved lov, er der en enorm gråzone i denne type spørgsmål. I 1953 var der sikkert ingen, der kunne forestille sig at man skulle komme i situation, hvor folketinget ville tvinge lovgivning igennem, som har direkte konsekvens for folkekirkens indre anliggender uden entydig accept fra folkekirken. Alligevel var intentionen at relationen mellem folkekirken og staten skulle beskrives i lovgivningen.
Jeg mener, biskopperne bør kræve at spørgsmålet om vielser af homoseksuelle i folkekirken bliver bragt for landets højesteret, med henvisning til at ministeren og folketinget er i færd med at bryde et århundredes praksis i forholdet mellem kirke og stat.
Først og fremmest med henvisning til at forholdet mellem stat og kirke ikke er beskrevet i lovgivningen på trods af, at grundloven understreger, at dette skal ske. Men også med henvisning til et århundredes tradition og praksis, som sikrer kirkens frihed.
4 svartil «Homovielser bør vurderes af Højesteret”
Tak til dig Ørum fordi du går så kraftigt ind i debatten om det ny ritual. Jeg tror det er meget vigtigt at det går op for de ledende inden for vores kirke hvor meget det betyder for os der igennem et langt liv har haft vores gang i kirken, at kirkeminister og et flertal af biskopper vil til at strikke et ritual sammen,som der aldrig kan findes dækning for i vores bibel.Fra et KD medlem siden 1974. de bedste julehilsner PER.
“I 1953 var der sikkert ingen, der kunne forestille sig at man skulle komme i situation, hvor folketinget ville tvinge lovgivning igennem, som har direkte konsekvens for folkekirkens indre anliggender uden entydig accept fra folkekirken. ”
Det tror jeg såmænd levende de kunne forestille sig, eftersom nøjagtig sådan en situation som du beskriver udspillede sig kun en håndfuld år tidligere med indførelsen af kvindelige præster. Så jeg tror egentlig politikerne vidste nøjagtig hvad de gjorde, da de lod den såkaldte løfteparagraf forblive som den var. Ikke i den forstand at de ønskede at folkekirken på længere sigt skulle indføre homoseksuelle vielser – det ville de naturligvis have betragtet som en uhyrlig tanke. Men jeg tror de var udmærket tilfredse med at bevare statens meget direkte og afgørende indflydelse på folkekirken.
Åh klap dog i.
Er det ikke snart gået op for kristen demokraterne at vi IKKE vil have religiøse påvirkninger af loven.
For hver meningsmåling er det gået værre og værre og i år ikke engang en eneste mandat. Sagen er den at vi i det 21 århundrede har lært ikke at bekymre sig om hvorvidt der er en gud eller ej.
Der står ikke engang klart beskrevet i biblen at homoseksualitet er forbudt, kun sudomi.
Desuden står der udtrykkeligt i biblen at man selv skal søge om frelse hvilket gør jehovas vidner til forbrydere
Dit indlæg a 17/12 var lige så forvrøvlet i form som i indhold.
Skriv et svar